Slothøjdepunkter
Den Gyldne Stræde, Det Kongelige Slot og St. Georgs Basilika
Der boede aldrig nogen alkymister i Gyldne Stræde. Her er, hvad der faktisk er sandt om den, Vladislavssalen, den anden defenestration og St. Georgs-basilikaen.
Check dates and availability ↗Den Gyldne Gade, Det Kongelige Slot og St. Georgs Basilika: centrale fakta
| Beliggenhed | Centrale fakta |
|---|---|
| Den Gyldne Gade | Alkymist-legenden er falsk; grundstenen lagt 16. september 1597; 16 huse, 9 med en udstilling om livet i gaden |
| Den Gyldne Gade, Hus nr. 22 | Franz Kafka boede her 1916–1917 og skrev det meste af 'En landlæge |
| Vladislavssalen (Det Gamle Kongeslot) | Over 60 m lang, 16 m bred; opført 1490–1502 af Benedikt Ried; fritbærende ribbehvælv; den tjekkiske præsident vælges her |
| Den anden defenestration i Prag | 23. maj 1618; to guvernører og en sekretær faldt ~15 m og overlevede; udløste Trediveårskrigen |
| St. Georgs Basilika | Grundlagt i 920 e.Kr. af fyrst Vratislav 1., indviet i 921; den synlige struktur er genopbygningen fra 1142 efter branden |
Guldsmedegade: der boede aldrig nogen alkymister her
Guldsmedegades populære kælenavn, "alkymisternes gade," er en moderne legende, ikke en historisk kendsgerning – ingen alkymister boede eller arbejdede faktisk i disse huse. Selv den mere beskedne, ofte gentagne forklaring om, at guldsmede boede her, betvivles af historikere. En teori bag navnet er mere jordnær: gaden kan have fået tilnavnet "gylden" ironisk, fordi den var tilsmudset af affald snarere end prydet med noget kostbart. Hvis du hører en guide eller en plakette gentage alkymisthistorien som fakta, er det værd at vide, at det er en myte, som slottets egen historie ikke understøtter – så betragt det som folklore, ikke som optegnelse.
Guldsmedegade i dag: seksten huse, fem århundreders liv
Gadens grundsten blev lagt den 16. september 1597, og dens seksten små huse blev bygget i rummet mellem de nordlige volde og det gamle overborgmesterhus. Ni af de seksten huse rummer i dag en permanent udstilling om, hvordan hverdagslivet i gaden så ud gennem fem århundreder – fra de oprindelige håndværkere og slotspersonale, der boede der, til senere beboere. Det er en kompakt, letgennemgåelig strækning, og udstillingshusene giver en ægte fornemmelse af, hvor trangt og beboet denne del af slottet faktisk var, i kontrast til de storslåede palads sale i nærheden.
Hus nr. 22: hvor Kafka skrev
Franz Kafka boede i Guldsmedegade, hus nr. 22, hans søster Otílias hus, fra 1916 til 1917, og skrev det meste af "En landlæge", mens han opholdt sig der. Det er en lille, specifik litterær fodnote i et langt ældre område, og huset er et af de mest besøgte steder langs gaden netop på grund af den forbindelse. Hvis du er interesseret i Prags litterære historie frem for blot dets kongelige og militære fortid, er dette det ene hus på Guldsmedegade, der er værd at standse op ved – adskilt fra den bredere femårhundreders udstilling, der løber gennem de øvrige ni huse på gaden.
Vladislav-salen: riddere til turnering og præsidentvalg
Inde i Det Gamle Kongeslot er Vladislav-salen det helt store rum: over 60 m lang og 16 m bred, bygget mellem 1490 og 1502 af arkitekten Benedikt Ried. Dens sengotiske ribbehvælving spænder over hele salens bredde uden en eneste mellemstøtte – en ægte ingeniørbedrift for sin tid. Salen blev oprindeligt bygget rummelig nok til indendørs ridderturneringer, hvor heste blev redet direkte ind i rummet, og den har historisk lagt gulv til kongekroninger. I dag er den stadig i aktiv brug: Den tjekkiske præsident vælges i netop denne sal af parlamentet.
Den anden defenestration i Prag
Den 23. maj 1618 kastede protestantiske adelsmænd to katolske guvernører og en sekretær ud ad et vindue i Den Bøhmiske Kancelli – begivenheden kendes i dag som Den anden defenestration i Prag. Alle tre faldt omkring 15 m, og alle tre overlevede. Netop dét er den virkelig overraskende del af historien; konkurrerende legender forklarer overlevelsen forskelligt – en mødding, der blødgør faldet, eller guddommelig indgriben, alt efter hvem der fortæller det – men ingen af forklaringerne er fastslået kendsgerning, så det bedst præsenteres som et åbent mysterium. Selve hændelsen var det, der udløste Trediveårskrigen.
St. Georgs-basilikaen: grundlagt i 920, genopbygget i 1142
St. George's Basilika er den ældste bevarede kirke på Prags Borg, grundlagt af fyrst Vratislav I i år 920 og indviet året efter, i 921. Men lad dig ikke narre til at tro, at den bygning, du står over for, er fra 920'erne – efter en brand blev basilikaen i vid udstrækning genopbygget i 1142, og det er netop den romanske genopbygning, der står den dag i dag og definerer bygningens nuværende udseende. Grundlæggelsesåret fortæller dig, hvor gammel stedets historie reelt er; det synlige stenarbejde fortæller dig derimod, hvordan en genopbygning fra 1100-tallet af en tidlig middelalderkirke faktisk så ud – og det er værd at have på plads, før du går indenfor.